Flere kunder har efterhånden spurgt “Hvad skal jeg gøre for at holde mit bat i god form? Og hvad gør du?”.
Regelmæssig rengøring af dit bordtennisbat er essentielt for at bevare dets spilegenskaber og forlænge levetiden. Snavs og fedt fra hænderne overføres let til battet under spil, og over tid kan dette reducere gummiets klæbrighed og elasticitet. Dette kan mærkbart påvirke din evne til at generere spin og fart i dine slag.
Jeg praktiserer en simpel rengøringsrutine, som kan gøre en stor forskel. Her er et par anbefalede trin:
DAGLIG AFTØRRING: Efter hver træning eller kamp, aftørrer jeg battets overflade med en blød en rensesvamp. Det fjerner det overfladiske snavs (fx støvet fra nye bolde) mens det er friskt og forhindrer ophobning. En svamp i kunstlæder som GEWOs rensesvamp https://voresbordtennis.dk/vare/gewo-rensesvamp-i-kunstigt-laeder/ er velegnet til formålet.
GRUNDIGERE RENGØRING MED RENSEVÆSKE: For at holde battet fri for fedtfingre og snavs, kan anvender jeg en af de særlige rensevæsker til bordtennisbat jævnligt. De fleste brands har deres bud på en rensevæske. De er i store træk ens, og de er kort fortalt baseret på en kemisk formel, der minder om let opløsning af opvaskemiddel, hvilket giver en effektiv rengøring uden at skade gummiet. Jeg bruger GEWOs Hydrotec Rensevæske med svamp https://voresbordtennis.dk/vare/gewo-hydrotec-rensevaeske-med-svamp-100ml/ . Det er en praktisk løsning, der kombinerer rensevæske og svamp i ét, og den er nem at have liggende i bordtennistasken. Dup (eller spray, hvis din rensevæske kommer i en sprayflaske) en smule væske på battet og tør det forsigtigt af med den lille svamp på toppen af flasken. Benyt eventuelt også kunstlæder-svampen fra punkt 1, til at aftørre battet fuldstændigt.
Både når du anvender vand og når du anvender rensevæske, skal du være opmærksom på, at battet ikke tåler at “søppe” i væske.
HVOR OFTE SKAL JEG RENSE BATTET?
Hyppigheden af rengøring afhænger af, hvor ofte du spiller. Ved regelmæssig træning anbefales en hurtig aftørring efter hver træningssession og en grundigere rengøring med spray ugentligt.
Bliv endnu klogere på pleje af dit bordtennisbat
For yderligere information om batpleje og detaljerede instruktioner, kan du læse denne artikel hos Racket Insight: Rensning af bordtennisbat – Den ultimative guide 📖


