10 bordtennisregler du skal kende: Den komplette guide til point, serv og officielle regler

Kort fortalt: De vigtigste bordtennisregler

• Point og sæt: Et sæt i bordtennis spilles til 11 point, og man skal vinde med mindst 2 overskydende point (fx 11-9 eller 14-12). En kamp spilles typisk bedst af 5 eller 7 sæt.
• Skift af serv: Spillerne skiftes til at serve for hvert 2. point. Ved stillingen 10-10 skifter serven efter hvert eneste point.
• Korrekt serv: Bolden skal ligge på en flad, åben håndflade bag bordets baglinje og kastes mindst 16 cm lodret op, før den rammes, så den først hopper på egen banehalvdel og derefter på modstanderens.
• Netserv: Rammer en ellers gyldig serv netkanten og går over på modstanderens side, dømmes der omserv (uanset hvor mange gange i træk det sker).
  

Hvad er reglerne for bordtennis egentlig, når det kommer til stykket? Hvordan fungerer pointsystemet ved 10-10? Må man læne hånden på bordet, og hvilke regler gælder, når der skal serves i single og double?

Uanset om du spiller turneringskampe i klubregi under Bordtennis Danmark, eller I har gang i en intens duel ved bordet derhjemme, i skolen eller på arbejdspladsen, opstår der næsten altid tvivlsspørgsmål. Som mangeårig turneringsspiller, klubmand og udstyrsspecialist hos VoresBordtennis.dk har jeg samlet og opdateret de 10 vigtigste bordtennisregler, så du hurtigt kan afgøre enhver diskussion ved bordet.

Indholdsfortegnelse: Vigtige regler i bordtennis

1. Pointsystem: Spil til 11 point
2. Sådan findes vinderen af bordtenniskampen (Sæt og sidebytte)
3. Vind eller tab et point i duellen
4. Server i bordtennis: Sådan server du lovligt
5. Kast bolden op i luften (16 cm-reglen og synlighed)
6. Netserver: Hvor mange omserver må man lave?
7. Skiftes til at serve (og reglen ved 10-10)
8. Kantbolde, bat-hånden og berøring af bordet
9. Serveregler og slagrækkefølge i doublekampe
10. Regler for bordtennisudstyr: Bord, battræ og belægning

• Hurtigt overblik: Kælderregler vs. Officielle bordtennisregler (Tabel)
• Officielle regler for holdkampe og stævner i Danmark
• Ofte stillede spørgsmål om bordtennisregler (FAQ)
  

Hvert sæt i bordtennis spilles til 11 point, og man skal altid vinde sættet med mindst to overskydende point.

Det betyder, at hvis stillingen bliver 10-10, fortsætter sættet (til fx 12-10, 15-13 osv.), indtil en af spillerne opnår et forspring på præcis 2 point. Der gives point på hver eneste bold (Rally Point System) – du behøver altså ikke at have serven for at kunne score et point.

Historisk fakta: Frem til efter OL i Sydney i år 2000 spillede man til 21 point. Det Internationale Bordtennisforbund (ITTF) ændrede reglen til 11 point i 2001 for at skabe flere afgørende nøglebolde, højere intensitet og mere seværdige kampe.

En bordtenniskamp spilles altid over et ulige antal sæt:

• Bedst af 5 sæt (først til 3 vundne sæt): Dette er standarden i langt de fleste danske holdkampe, ungdomsturneringer og individuelle stævner.
• Bedst af 7 sæt (først til 4 vundne sæt): Bruges ofte i individuelle elitekampe, internationale turneringer og slutspilsfinaler.
• Bedst af 3 sæt: Kan i særlige tilfælde anvendes ved mindre stævner eller indledende puljekampe, hvis arrangøren har besluttet det.
  

Sidebytte og pauser: Spillerne bytter side efter hvert sæt. Hvis kampen går ud i et afgørende sæt (5. eller 7. sæt), bytter spillerne desuden side, så snart den første spiller når 5 point. Mellem hvert sæt har spillerne ret til op til 1 minuts pause, og hver spiller har ret til én time-out på 1 minut i løbet af hele kampen.

Når bolden er sat i spil, fortsætter duellen, indtil en af spillerne begår en fejl. Du vinder pointet, hvis din modstander gør et af følgende:

• Fejler i serven (fx rammer bolden forkert, skyder i nettet eller ud over bordet).
• Ikke formår at returnere bolden korrekt over eller rundt om nettet og ned på din bordhalvdel.
• Slår bolden direkte ud over bordets baglinje eller sidelinje uden at den rører din bordhalvdel først.
• Slår til bolden i luften (flugter den), før den har ramt vedkommendes egen bordhalvdel – eller hvis bolden rammer modstanderen direkte på kroppen, i en situation hvor det er helt åbenlyst, at bolden var på vej ud over bordet! Bolden er først ude, når den rører gulvet, væggen eller rammer bordpladen.
• Rammer bolden to gange i træk (dobbeltberøring), medmindre det sker i én sammenhængende bevægelse ved et uheld mellem fingre og bat.
  

Bonus-regel (Slag rundt om nettet): Bolden behøver faktisk ikke at passere henover nettet! I lange dueller med meget sideskru kan bolden slås rundt om netstolpen (og endda under nethøjde), og så længe den lander på modstanderens bordhalvdel, er slaget 100 % lovligt.

Serven er det eneste slag i bordtennis, du har fuld kontrol over – og derfor også det slag, der har de strengeste regler. Når du server, skal bolden først rammes af dit bat, derefter hoppe én gang på din egen banehalvdel, passere over (eller rundt om) nettet og hoppe på modstanderens banehalvdel.

Pas på baglinjen! Fra det øjeblik bolden ligger stille i din håndflade, og indtil du rammer den med battet, skal bolden hele tiden befinde sig over bordets spilleflade (niveau) og bag ved din egen baglinje. Du må altså ikke stikke hånden ind over bordet og serve.

Hvis du har kastet bolden op for at serve, er serven i gang. Hvis du svinger og rammer forbi bolden, eller hvis du griber bolden igen, fordi dit opkast var skævt, taber du pointet til modstanderen.

For at forhindre, at serveren klemmer skru i bolden med fingrene eller skjuler boldtræffet, gælder tre ufravigelige krav til selve opkastet:

1. Åben håndflade: Bolden skal hvile frit på en helt flad, åben håndflade (uden bøjede fingre) før opkastet.
2. Mindst 16 cm lodret op: Serveren skal kaste bolden næsten lodret op i luften i en højde på mindst 16 cm (svarende til cirka højden på et bordtennisnet), og bolden må først rammes på vej nedad.
3. Fri synlighed (Ingen skjulte server): Så snart bolden har forladt hånden, skal serveren fjerne sin frie arm og hånd fra området mellem bolden og nettet. Hverken arm, skulder, krop eller tøj må skjule boldtræffet for modtageren.
   

En netserv (ofte kaldet let) opstår, når du server, og bolden rører nettet eller netstolpen på vej over, men alligevel lander korrekt på modstanderens side af bordet (eller slås i luften af modstanderen efter netberøring).

• Ved en netserv dømmes der omserv, og pointet spilles om.
• Hvor mange netserver må man lave i træk? I modsætning til tennis er der ingen grænse i bordtennis! Du kan i princippet lave 5 eller 10 netserver i træk uden at miste pointet.
• Rammer bolden derimod nettet og lander udenfor bordet (eller bliver på din egen side), har du tabt pointet. Under åbent spil efter serven tæller netrullere naturligvis fuldt ud!
  

I bordtennis skiftes spillerne til at have serven for hvert 2. point gennem hele sættet (fx server spiller A ved 0-0 og 1-0, hvorefter spiller B overtager serven ved 2-0 / 1-1). Hvem der starter med at serve i 1. sæt afgøres ved lodtrækning (typisk ved at gemme bolden i hånden under bordet). Den spiller, der ikke servede først i 1. sæt, starter med at serve i 2. sæt osv.

Undtagelsen ved 10-10 (Lige): Hvis sættet når stillingen 10-10, ændres serverotationen øjeblikkeligt. Fra 10-10 skiftes spillerne til at serve for hvert eneste point, indtil en spiller har vundet med to overskydende point.

Her er de tre regler, der oftest skaber diskussion i hallen og ved kælderbordet:

• Kantbolde vs. sidebolde: Hvis bolden rammer den øverste kant af bordpladen, er det en gyldig kantbold, og spillet fortsætter (selvom den er næsten umulig at tage!). Rammer bolden derimod den lodrette side af bordpladen under kanten, er bolden ude.
• Bat-hånden tæller som en del af battet: Hvis bolden under spillet rammer dine fingre eller din hånd på den hånd, du holder battet i (under håndleddet), og ryger over på modstanderens side, er slaget 100 % lovligt! Selv en “dobbeltberøring”, hvor bolden først strejfer din finger og i samme splitsekund rammer belægningen, er tilladt, så længe det ikke er et bevidst dobbeltslag.
• Må man røre bordet? Du må aldrig sætte din frie hånd (den hånd, du ikke holder battet i) på spillefladen under en duel – gør du det, taber du pointet med det samme. Du må heller ikke skubbe eller flytte bordet med kroppen eller battet, mens bolden er i spil.
  

Double i bordtennis adskiller sig markant fra single på to afgørende punkter:

1. Diagonal serv (Altid fra højre til højre): I double er bordet opdelt på langs af en 3 mm hvid midterlinje. Serveren skal altid serve diagonalt fra sin egen højre banehalvdel til modstanderens højre banehalvdel (set fra de respektive spilleres synsvinkel). Hvis bolden rører selve den hvide midterlinje, er serven god nok, da linjen tæller med til højre felt.
2. Fast slagrækkefølge (Skiftes til at slå): I bordtennisdouble må den samme spiller ikke slå to gange i træk! De fire spillere skal ramme bolden i en strengt fastlagt rækkefølge:
   • Spiller A1 server til Spiller B1.
   • Spiller B1 returnerer til Spiller A2.
   • Spiller A2 returnerer til Spiller B2.
   • Spiller B2 returnerer til Spiller A1 – og sådan fortsætter duellen, hvilket kræver lynhurtigt fodarbejde!
   • Når A1 har servet sine 2 server, skifter serven over til B1 (som nu server til A2). Ved hvert sæt- og sidebytte (samt ved 5 point i afgørende sæt) skifter modtagerparret rækkefølge.
     

Det Internationale Bordtennisforbund (ITTF) stiller præcise krav til både bord, bolde, battræ og belægninger, når der spilles officielle turneringer og holdkampe:

• Bordtennisbordet og nettet: Et officielt turneringsbord skal måle præcis 274 cm i længden, 152,5 cm i bredden og være 76 cm højt. Overfladen skal være mørk og mat, og en standardbold skal hoppe ca. 23 cm op, når den slippes fra 30 cm højde. Bordtennisnettet skal være 15,25 cm højt i hele sin længde og stikke 15,25 cm ud på hver side af bordet.
• Bordtennisbolden (40+ plast): Officielle bordtennisbolde er hvide eller orange, matte, vejer 2,7 gram og har en diameter på 40 mm (40+ ABS-plast).
• Battræet (85 % træ-reglen): Selve battræet kan have enhver størrelse, form og vægt, men bladet skal være fladt og stift. Mindst 85 % af battræets tykkelse skal bestå af naturligt træ. De resterende op til 15 % må gerne være forstærkende kunstfibre som carbon, aramid eller hørfiber (som du f.eks. ser i populære battræ som GEWO Matrixx ARC OFF eller GEWO Prithika Pavade-serien).
• Belægninger (Tykkelse, ITTF-godkendelse og de nye farveregler):
  • En bordtennisbelægning med knopper indad (eller udad med svamp) må inklusiv svamp og lim være maks. 4,0 mm tyk (og maks. 2,0 mm for belægninger med knopper uden svamp / OX).
  • Alle belægninger i turneringsbrug skal bære ITTF-logoet og fremgå af ITTF’s officielle godkendelsesliste (LARC – List of Authorised Racket Coverings). Det gælder uanset om du spiller med klassiske offensive belægninger som GEWO Nexxus og GEWO Iconixx Hybrid, eller med lange knopper og anti-spin som Hallmark Tactics LP og Hallmark Devil Anti.
  • To forskellige farver på battet: For at modstanderen kan se, om du vender battet og har forskellige belægningstyper på forhånd og baghånd, skal de to sider af dit bordtennisbat have forskellige farver. Den ene side skal altid være sort, mens den anden side må være lys rød – eller efter den nyere ITTF-regelændring: grøn, blå, lilla eller pink
    !

Mange “husregler” fra ungdomsklubben eller sommerhuset gælder slet ikke i rigtig bordtennis. Her kan du se forskellen:

Spilsituation / Regel	Typisk “Kælderregel” (Myte)	Officiel Bordtennisregel (ITTF / BTDK)
Sætlængde og serv	Spil til 21 point (5 server hver)	Spil til 11 point (2 server hver – 1 serv hver fra 10-10)
Diagonal serv i single	Man skal serve på skrå i single	Falsk! I single må du serve lige hvor du vil – kun i double skal der serves diagonalt (højre til højre)
Bolden rammer fingrene	“Fingre tæller ikke – mit point!”	Rammer bolden bat-hånden (under håndleddet), er slaget 100 % gyldigt
3 netserver i træk	3 netserver giver point til modstanderen	Falsk! Der er ubegrænset antal omserver ved gyldig netserv
Gribe bolden ud over bordet	“Den var langt ude, så jeg greb den!”	Griber eller rammer du bolden i luften, før den har rørt din bordhalvdel eller gulvet, taber du pointet
Farve på belægningen	Kun rød og sort er tilladt	Den ene side skal være sort, men den anden må være rød, blå, grøn, lilla eller pink

Spiller du i en dansk bordtennisklub under Bordtennis Danmark (BTDK), er det ikke kun de internationale ITTF-regler, der gælder for den daglige sagsgang. Du skal også overholde de danske særregler for holdturneringer, stævneafvikling og rating:

• Turneringsreglementet: Indeholder alle de gældende bestemmelser for den danske holdturnering – herunder holdopstillinger, ranglister, protestmuligheder og divisionsturneringens struktur.
• Stævne- og Ratingreglementet: Styrer, hvordan de officielle stævner afvikles i Danmark, samt hvordan rating-systemet for licensspillere fungerer.

Vil du dykke ned i de officielle lovtekster, kan du finde alle BTDK’s gældende dokumenter, takster og skemaer direkte på Bordtennis Danmarks oversigt over regler, takster og vejledninger.

For de internationale turneringsregler kan du desuden besøge De internationale bordtennislove fra ITTF.

Står du og mangler et 100 % turneringsgodkendt custom bordtennisbat eller nye ITTF-godkendte belægninger til den kommende sæson, er du altid velkommen til at kontakte mig hos VoresBordtennis.dk – jeg hjælper dig gerne med at sammensætte det rette udstyr, der overholder alle gældende regler.