Nina Mittelham fejrer sin EM-triumf i bordtennis med GEWO-udstyr

Stort tillykke til Nina Mittelham: Imponerende EM-triumf i Ljubljana med 3 medaljer!

Det er intet mindre end en præstation af de helt store, som Tysklands stjernespiller og GEWO-atlet Nina Mittelham leverede ved de netop overståede Europamesterskaber i bordtennis i Ljubljana. Med hele tre medaljer – heraf en af ædleste karat – beviste hun, at hun hører til den absolutte verdenstop.

Hos VoresBordtennis.dk ønsker vi Nina et stort tillykke! Med hendes nye sponsoraftale med GEWO glæder det os ekstra at se vores foretrukne udstyrsleverandør repræsenteret på højeste internationale niveau.

Ved mesterskaberne i Ljubljana hentede Nina følgende flotte resultater med hjem til Tyskland:

Guld i mixeddouble (sammen med Benedikt Duda)
Bronze i damedouble (sammen med Annett Kaufmann)
Bronze i damesingle

Vejen mod guldet: Et nervepirrende drama i mixeddouble

Højdepunktet ved mesterskaberne var uden tvivl den intense finale i mixeddouble, hvor Nina Mittelham og Benedikt Duda stod over for de stærke og storfavoriserede franskmænd Alexis Lebrun og Charlotte Lutz.

Efter en neglebidende kamp, hvor det tyske par undervejs måtte afværge hele fire matchbolde, kulminerede det hele i et dramatisk femte sæt, der endte 17-15 til Duda/Mittelham. Det sikrede Nina hendes andet europamesterskab i mixeddouble (det første kom i 2021). Det kræver koldt blod, præcision og enorm mental styrke at lukke sådan en finale!

Mere end bare en turneringsejr: Et stjerneskud efter hård genoptræning

Når Ninas præstation ved dette års EM vækker så stor respekt i bordtennisverdenen, skyldes det ikke kun medaljerne i sig selv. For blot lidt over et år siden så det helt anderledes ud. En slem skade satte en stopper for hendes deltagelse ved OL i Paris, og hun måtte igennem en lang og udmattende pause på næsten seks måneder – hvor hun endda måtte se sit holds Champions League-finale fra trænerbænken i stedet for ved bordet.

At hun efter måneders hård genoptræning, tålmodighed og jernvilje nu er tilbage og dominerer i den absolutte europæiske elite, er intet mindre end enestående. Det viser, at de tre medaljer i Ljubljana – guld i mixeddouble, bronze i damedouble (sammen med Annett Kaufmann) og bronze i damesingle (efter en tæt 3:4-semifinale mod netop Kaufmann) – er det ultimative bevis på et hårdt og kompromisløst stykke arbejde.

Er GEWO’s udstyr på højde med andre mærker?

Jeg møder af og til en skepsis omkring GEWO’s udstyr:

“Det ser fint ud, meeeeen er det lige så godt som Tibhar, Donic, Stiga, Butterfly osv?”.


Jeg har nu selv spillet med bat, bolde, tøj og sko fra GEWO i flere sæsoner, og helt fra starten har jeg ikke været i tvivl. GEWO’s produkter er fremragende, og der findes varianter til spillere på alle niveauer fra begynder til verdenseliten. Med de seneste bedrifter har Nina blot bekræftet, at – Ja, GEWO er bordtennisudstyr i verdensklasse.

Nina spiller med et battræ fra Matrixx-serien og belægninger fra hybridserien Codexx.

Nyd triumfen, Nina! Vi glæder os utrolig meget til at følge dine næste skridt ved bordet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange medaljer vandt Nina Mittelham ved EM i Ljubljana 2026?

Nina Mittelham vandt 3 medaljer ved mesterskaberne: Guld i mixeddouble (med Benedikt Duda), bronze i damedouble (med Annett Kaufmann) og bronze i damesingle.

Hvilket udstyr spiller Nina Mittelham med?

Nina Mittelham er GEWO-atlet og spiller med GEWO-battræ fra Matrixx-serien samt de populære og offensive Codexx-belægninger, som er skabt til moderne, kompromisløst topspin-spil tæt ved bordet.


Artikelbillede: Nina Mittelham i semifinalen i single ved EM i bordtennis i Ljubljana. Kilde: ETTU ‘s officielle Flickr konto

Indkøbskurv
0