Thor og Martin har spillet sig i hovedturneringen i Tyrkiet
De danske spillere kæmper i disse uger om de to sidste pladser på OL-holdet – henholdsvis som tredjesingle og som reserve. I denne uge foregår det i Tyrkiet, nærmere bestemt i Kappadokien, hvor der spilles WTT-feeder turnering.
Og danskerne har alle været i kvalifikationskampe til hovedturneringen.
Tobias besejrede i sin første kvalifikationskamp Naeim Nobakht sikkert med 3-0, men tabte her til aften 1-3 til rumænske Cristian Pletea og er dermed ude.
Martin og Thor, som begge sad over i første runde, er til gengæld videre til hovedturneringen efter gode sejre her til aften. Martin besejrede Sam Boccard 3-0, mens Thor vandt 3-1 i en tæt dyst mod Yoan Rebetez, som han har tabt til tidligere på sæsonen i den franske liga.
I morgen spiller de 1/32-delsfinaler, og Martin stiller desuden op i double sammen med Mahmoud Helmy. Vi følger kampene og krydser fingre for dansk deltagelse videre i turneringen.
/Kresten