BI Bordtennis er godt kørende
– i bestræbelserne på at komme til at spille med i landets bedste allerede fra næste sæson
Når BI’s bedste batsvingere spiller på udebane i landets næstbedste række, så kommer de som regel frem til kampene i en udlejningsbil fra Brdr. Hosbond. ”Vi hjælper gerne BI på vej mod toppen igen”, siger filialchef i Brdr. Hosbond, Jan Thomsen, der ofte har 15-20 udlejningsbiler ude at køre på de nordjyske veje.
Lørdag den 23. november spiller Brønderslev de to sidste kampe i 1. divisions-grundspillet mod henholdsvis CPH/Hvidovre (kl. 12.00) og Rønde (kl. 15.00) i Rønde Idrætscenter.
BI’s 3. divisionshold spiller også lørdag den 23. november de to sidste kampe i grundspillet mod henholdsvis Silkeborg (kl. 12.00) og Tateni, Aalborg (kl. 15.00) på Filstedvejens skole.
”Vi er meget glade for støtten fra Brdr. Hosbond”, siger BI-formand Jens Knudsen.
På billedet er det BI’s 1. divisionshold bestående af fra venstre Thomas Lech Filbrandt, Maksymilian Alot, Bjarke Krog og Donatas Lescinskas ved bilen fra Brdr. Hosbond, der lørdag den 26. oktober fragtede dem til to vigtige udekampe i Trelleborg ved Slagelse på Sjælland.