Allerød: På en lun, halvvåd sommersøndag var der godt gang i bordtennishallen i

Allerød: På en lun, halvvåd sommersøndag var der godt gang i bordtennishallen i

På en lun, halvvåd sommersøndag var der godt gang i bordtennishallen i Allerød. Anledningen var årets ABTK-ungdomsklubmesterskab. Et af sæsonens højdepunkter, dels fordi det altid er hyggelig dag, som er med til at binde klubbens forskellige ungdomshold sammen, dels fordi det er en god anledning for forældre og trænere at se, hvor meget spillerne har udviklet sig i løbet af sæsonen. Mesterskabet blev afviklet med fire rækker: U10-single, U15-single, U21-single og Familiedouble.

U10-rækken havde deltagelse af 8 spillere – 3 piger og 5 drenge. Efter det indledende gruppespil gik deltagerne i A og B-puljer. B-rækken blev vundet at Alexander Hannover foran Jakob Klingenberg, mens A-rækken blev vundet af Levi Remy foran Frederik Vincents efter en række nervepirrende, tætte kampe. Clara Peterslund blev nr. 3 og dermed bedst placeret U10-pige.

U15-rækken blev afviklet i en stor 7-mandspulje med 3 piger og 4 drenge. Også i denne række var der mange tætte, velspillede kampe. Klubmester blev Lukas Christensen, mens Jonathan Balmer Arbjerg blev nr. 2. Alexandra Maria Brezina blev bedst placerede U15-pige.

U21-rækken blev afviklet med 6 spillere. Det var tydeligt, at der også i denne række var meget prestige på spil, for der blev gået godt til den med mange velspillede, underholdende kampe. Tre spillere stod i sidste ende med lige mange sejre. Den forsvarende klubmester, Jonathan Nyrop-Ellingsøe, havde bedste sætscore, og endte øverst på skamlen foran Jonas Morville Hansen, som må ærgre sig over at smide en 10-6 føring i femte afgørende sæt mod Rasmus Olesen, der endte som 3’er. Emma Rosa Kirkelund leverede nogle flotte og overraskende resultater, og blev som nr. 4 bedst placerede U21-spiller.

Den prestigefulde ABTK-familiedouble havde deltagelse af i alt 16 par. Mange forældre havde fundet battet frem og fik vist, at de også har flair og talent for den lille runde. Efter de fire indledende puljer stod fire par i semifinalerne. I den ene lykkede det Emma og Bo at besejre Benjamin og Henrik. I den anden vandt Lukas og Johnny (tidligere ABTK-formand) over Jonathan og Troels (nuværende formand). I den velspillede finale trak Emma og Bo det længste strå og kan derfor i det kommende år kalde sig for klubbens bedste familiedouble 2024.

Tak for en god dag til alle deltagere!

Fotos: Kredit til Andreas Mikkel Hansen.







Source

Indkøbskurv
Select the fields to be shown. Others will be hidden. Drag and drop to rearrange the order.
  • Billede
  • SKU
  • Rating
  • Pris
  • Availability
  • Tilføj til kurv
  • Mere info
  • Beskrivelse
  • Beskrivelse
Click outside to hide the comparison bar
Sammenlign
Sammenling ×
Lad os sammenligne Fortsæt med at shoppe