Danmark slog Polen og er klar til Bordtennis EM for hold

Danmark slog Polen og er klar til Bordtennis EM for hold

Mandag aften kvalificerede det danske bordtennislandshold sig til EM for hold, som skal spilles i Malmø senere på året. Det skete via en hjemmebanesejr over Polen i en kamp, hvor Jonathan Groth for alvor meldte sig tilbage på toppen efter den rygskade, der har plaget ham i store dele af efteråret og også i de første kampe her i januar. Samtidig så vi en stærk smerteplaget Anders Lind, vise at selv når han næsten ikke kan bevæge sig, så har han nogle ekstremt farlige våben i sit skruede spil.

Undertegnede kunne desværre ikke overvære kampen live i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, så jeg var afhængig af stream-signalet på ettu.tv, som grundet tekniske problemer ikke kom i luften til den første kamp mellem Jonathan Groth og Milosz Redzimski. Det veloplagte kommentatorpar ( Peter fra Sport Live sammen med Claus Arnsbæk fra OB Bordtennis) kunne dog fortælle, at Jonahtan havde vundet kampen med 3-1, hvor han bl.a. præsterede et stærkt comeback i fjerde sæt.

Da signalet kom på, var Anders Lind langt bagud i sin kamp mod Polens Jakub Dyjas. Det var i sig selv ikke overraskende, da Dyjas er placeret et pænt stykke over Lind på verdensranglisten, men det var også tydeligt, at Anders ikke havde sit fulde spilpotenttiale med til kampen. Dette skyldtes, at Anders i de seneste dage har været plaget af tandpine og derfor ikke har sovet alverden. Det blev da også til polsk sejr i denne kamp, og en stilling i holdkampen på 1-1.

Tobias Rasmussen skulle forsøge at bringe Danmark tilbage i førerposition mod Samuel Kulczycki. Polakkens nok stærkeste våben var de fejlskruede server, og det holdt i lange periode Tobias fra fadet. Et enkelt sæt blev det til for Tobias, men Samuel lukkede kampen sikkert med 3-1.

Jonathan Groth skulle dermed vinde sin kamp mod Jakub Dyjas, for at bevare håbet om en samlet dansk sejr – og Jonathan viste her, at han igen har fået fuld bevægelighed tilbage i kroppen. Med masser af offensivt spil og stor gejst tromlede han den polske modstander, og vandt 3-0 til en udligning i holdkampen – 2-2.

Anders Lind skulle så i den sidste og afgørende kamp møde Milosz Redzimski, som i denne sæson har været helt suveræn i den polske liga med 21 sejre i lige så mange kampe. Med tanke på Anders Lind fysiske og vel nok også psykiske tilstand med stærke smerter, var det nok de færreste, der turde håbe på dansk sejr i denne kamp. Igen var det da også tydeligt, at han nærmest var stillestående, og når polakken spillede diagonalt langt ud i Linds venstrhånd, var Anders chanceløs – han kunne kun kigge på bolden.
Det lykkedes dog Anders at holde Redzimski væk fra at bestemme spilleretningerne. Med masser af skruede og finurlige server dikterede danskeren spillet, og det blev til en overraskende klar 3-0 sejr til Anders, der efter kampen ikke havde kræfter til at juble. Han nærmest slæbte sig hen til sine holdkammerater – Jonathan Groth, Tobias Rasmussen og Thor B. Christensen.

Resultatet betyder, at Danmark allerede inden vores sidste puljekamp mod Portugal har sikret kvalifikationen til EM i bordtennis for hold, som spilles i Malmø i September 2023.

VoresBordtennis ønsker det danske bordtennislandshold tillykke med kvalifikationen.

Af Torsten Olav Sejr Hansen fra Vores Bordtennis

Indkøbskurv
Select the fields to be shown. Others will be hidden. Drag and drop to rearrange the order.
  • Billede
  • SKU
  • Rating
  • Pris
  • Availability
  • Tilføj til kurv
  • Mere info
  • Beskrivelse
  • Beskrivelse
Click outside to hide the comparison bar
Sammenlign
Sammenling ×
Lad os sammenligne Fortsæt med at shoppe