BTDK: Verdens nummer 9, Lin Yun-Ju, besejrer Groth ved WTT Champions i Macao

BTDK: Verdens nummer 9, Lin Yun-Ju, besejrer Groth ved WTT Champions i Macao

Verdens nummer 9, Lin Yun-Ju, besejrer Groth ved WTT Champions i Macao, hvor verdens 32 bedste har sat hinanden stævne

Lin var for stærk på dagen. Det blev en kamp, hvor Groth får sat mange gode bolde sammen, men Lin er bare utrolig stærk i duelspillet og vinder 75% af sine egne server. Hver gang Groth får kæmpet sig tilbage, trækker Lin fra, og han ligner en mand, der lige har fem procent mere – både spillemæssigt og mentalt. Ikke underligt, hvis de to ting følges ad.

De første to sæt ender 8-11 og 8-11. I tredje sæt tager Groth timeout ved 3-6 og kæmper sig stærkt tilbage til 7-7, men igen trækker Lin fra på de afgørende bolde. Matchbolden er symptomatisk. En superflot og seværdig loopduel – som Lin (tilsyneladende) kan spille nærmest i søvne. Efter 6-7 gode slag kommer fejlen fra Groths baghånd. 8-11 og nederlaget er en kendsgerning.

Den seneste uges tid har desuden budt på ligakampe i både Polen og Tyskland.

Groth tabte 1-3 til Marek Badowski efter en utrolig tæt kamp. Marek har voldt Groth problemer i de seneste tre indbyrdes opgør, så det var ikke nogen overraskelse, at det blev tæt.

Anders Lind tabte søndag i Bundesligaen med 1-3 til portugisiske Tiago Apolonia. Begge holdkampe endte med nederlag til danskerklubberne.

Vi krydser fingre for de kommende ligakampe og for Anders Lind, som spiller Feeder-turnering i Bulgarien senere på ugen.

/Kresten



Source

Indkøbskurv
Select the fields to be shown. Others will be hidden. Drag and drop to rearrange the order.
  • Billede
  • SKU
  • Rating
  • Pris
  • Availability
  • Tilføj til kurv
  • Mere info
  • Beskrivelse
  • Beskrivelse
Click outside to hide the comparison bar
Sammenlign
Sammenling ×
Lad os sammenligne Fortsæt med at shoppe