BTDK: 73 danskere til VM i de ældres rækker! World Masters Championships sk

BTDK: 73 danskere til VM i de ældres rækker!

World Masters Championships sk

73 danskere til VM i de ældres rækker!

World Masters Championships skydes i gang på mandag den 8. juli. Det foregår i Rom, hvor hele 6.100 deltagere kæmper om medaljer i de 12 forskellige alderskategorier, der starter med 40-44 års kategorien og slutter med 90+. Læg dertil, at der skal spilles i både singler, doubler og mixeddoubler. Der er god grund til, at der skal bruges ca. 260 turneringsborde. DET ER VILDT ! Og så er der også lige en træningshal til opvarmning.

Danskerne plejer at markere sig med en hel del medaljer, når der er mesterskaber for de aldrende. Og heller ikke denne gang kommer vi tomhændet hjem. Det er der næsten garanti for. Pia Toelhøj har gode chancer i 55+ ligesom Susanne Pedersen må have gode kort på hånden i 70+. Janne Jensen har før markeret sig i de lidt yngre rækker ligesom også Charlotte Polk og Karin Kruse Rytter er tidligere medaljetagere – nu i 60+.

Hos herrerne er der lidt flere danske deltagere, men ikke nødvendigvis flere medaljer at hente. Det vil i herrerækkerne mest være Niels Ramberg i 75+, Carsten “Kosten” Jacobsen i 65+, Lars Hauth i 60+ og så Henrik Vendelbo og Carsten Egeholt i 55+ vi må sætte vores lid til.

Men måske kan nogle af de andre danskere bedre håndtere varmen i Rom (33-35 grader), så vi håber naturligvis også på lidt overraskelser, der går de øvrige danskeres vej.

Når det er nævnt, så skal det med, at danskerne altid står for sammenhold, kammeratskab og opbakning på tværs af køn og kategorier, når de er ude at spille – ligesom flere benytter lejligheden til at holde lidt ferie sammen med artsfæller indenfor bordtennis.

Bordtennis Danmark ønsker alle danskere en god tur og pøj pøj ved bordene🏓💪🇩🇰.

Foto er fra VM i Oman i januar 2023, hvor danskerne hentede mange medaljer.



Source

Indkøbskurv
Select the fields to be shown. Others will be hidden. Drag and drop to rearrange the order.
  • Billede
  • SKU
  • Rating
  • Pris
  • Availability
  • Tilføj til kurv
  • Mere info
  • Beskrivelse
  • Beskrivelse
Click outside to hide the comparison bar
Sammenlign
Sammenling ×
Lad os sammenligne Fortsæt med at shoppe