Det legendariske og prestigefyldte Top12 bordtennisstævne har for første gang siden 1988 fået nyt format og navn. Youth Masters hedder stævnet nu og er blevet suppleret med et ekstra tiltag: Kids Masters.

Youth Masters er for de bedste Herre Junior, Dame Junior, Drenge og Piger i Danmark. Selv om stævnet – som så meget andet i samfundet for tiden – er blevet ramt af Corona-afbud, er det stadigt stærke spillere der stiller til start.

Virum stiller med seks deltagere. I Herre Junior med en for tiden velspillende David Lund Heinig. Efter en periode hvor der har skulle arbejdes med motivation, er David i den grad med igen, og har som reserve på klubbens Østseriehold vist flotte takter med seks sejre ud ni kampe.

I Dame Junior stiller Virum med landsholdsspilleren Emma Vendelbo Clement. Emma er seedet ni ud af de 18 deltagende dame juniorspillere.

På drengesiden stiller Virum med en hastigt udviklende Theodor Rode Von Essen. Theodor spiller til dagligt både Drengeligaen og Serie1, hvor han igennem sæsonen har stået for flot spil og rigtig mange sejre. Som Emma deltager Theodor også på ungdomslandsholdstræningslejre.

Virum stiller i drengerækken også med to andre spillere: Kevin Zhou og Emil Hasselbalch. Begge spiller til dagligt Drengeligaen med Theodor og som reserve på Virums Serie2 hold. Emil er sammen med Esbjergs Malik Severinsen rækkens yngste deltagere.

I pigerækken var Virums Sally Lou en af favoritterne, men Corona har desværre gjort Sally ukampdygtig i weekenden. God bedring til Sally. Men heldigvis har Virum en sidste deltager i Pigerækken, nemlig Lilje Steenberg. Lilje er en af de spillere som deltager i flest stævner og har på trods af sin unge alder (årgang 2009) stor erfaring med stævner.

Samtidig spilles også Kids Master, som er for årgang 2010 og yngre. Her er Virum også stærkt repræsenteret med hele seks deltagere.
Kids Master er opdelt i to. I A-delen stiller Virum med Felix Eriksen, Seier Søndergård og Oscar Alsted. Alle tre er gode spillere med flere års erfaring og kan gøre sig gældende i den øvre del. I B-delen stiller Virum med Arthur Kirsten, Frederik Kristensen og Liam Zhou. Det er en fornøjelse at se disse tre yngre spillere deltage i flere og flere stævner.

Kids Master og Youth Master finder sted i i hallerne på Milnersvej 39 i Hillerød.
Læs mere om stævnet her: https://123bordtennis.dk/youthmasters2022/




Kilde

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her