🏓🏓 DM semifinale i dameligaen 🏓🏓
Klubbens unge hold i Dameligaen har spillet sig i DM semifinalerne.
Maja Hansen (16 år), Emma Vendelbo Clement (17) og Sally Lou (15) spiller på torsdag den 9. maj kl 15:00 den første DM semifinale mod Hvidovre Bordtennis. Kom og støt holdet frem til bedst muligt resultat mod Hvidovre, der på forhånd må påtage sig favoritværdigheden med mulighed for at stille med bl.a. norske Rikke Skattet og den danske mester Josefine Haagensen.
Semifinale-serien spilles bedst af tre kampe og den anden del spilles allerede fredag den 10. maj kl 11:00 i Hvidovre.
OBS OBS OBS ‼️‼️‼️
Virumhallen holder desværre officielt lukket denne Kr. Himmelfartsdag, og indgang skal derfor ske via bagindgangen, der er til venstre for den gamle store hal med det hvide tag med spidserne. Se foto i kommentar.