At være ungdomslandsholdsspiller med store mål og ambitioner er ikke altid en dans på roser, og det har vores store talent og ungdomslandsholdsspiller Sally Maribo i den grad måtte sande i denne sæson, da hun sidste sommer blev ramt af en skade, som har stået på hele sæsonen.

Nedenfor kan du læse mere om Sally Maribos tanker omkring det at være skadet mens man inderligt ønsker at stå på banen, hvordan skaden har påvirket hendes sæson samt hvad hendes mål og planer er for fremtiden. God læsning til alle nysgerrige 🏓-entusiaster og tak for interviewet til vores alle sammens Sally, som vi snart håber er klar på fuld skrue igen i bordtennishallen 💪

Hvornår blev du skadet og hvor er du skadet henne?

“Jeg blev skadet under sidste ungdoms EM i juni måned 2021. I min højre skulder, som siges at skulle være min knogle som ikke sad ordenligt fast inde i et ledhoved i skulderen. De troede jeg skulle have operation hvis der var skabt brud på knoglen, men efter 4 måneder med 3 forskellige scanninger, skulle jeg heldigvis ikke have operation men bare genoptræning som jeg har været i gang med siden januar 2022”.

Hvordan ser din dagligdag ud pt? Træning, genoptræning, andet?

“Jeg må lige nu træne 2 gange om ugen bordtennis hvor jeg lige har fået lov til at spille normalt igen, hvor førhen at jeg kun måtte træne ting som ikke gjorde ondt, hvilket kun var serv/retur. Har øvelser jeg laver hver anden dag herhjemme med elastik og ellers er jeg i styrke 3-4 gange om ugen hvor jeg har genoptrænings øvelser jeg skal lave med vægt der”.

Hvordan har din skade påvirket denne sæson og dine mål for sæsonen? Hvad er dine tanker om at du pga. skaden ikke kunne spille dame liga slutspil og ligeledes ikke kunne komme med til sommerens UEM?

“Det har stortset påvirket hele min sæson, de kampe jeg har måttet spille i ligaen har været med enorme smerter både under og dagene efter. Min fysioterapeut sagde så, at jeg var nødt til at holde pause med at træne så meget og spille kampe indtil tidligst slutningen af maj måned hvis alt gik efter planen. Havde som mål for genoptræningen at kunne komme til mit sidste ungdoms EM her til sommer, men sådan blev det desværre ikke, da min skulder endnu ikke er helt klar endnu. Det har selvfølgelig været hårdt ikke at kunne deltage til de ting her i mit sidste år som junior, men der var bare ikke noget valg. Hvis jeg ville have en lang karriere som bordtennis spiller på senior niveau også, så var jeg nødt til at holde pause før jeg smadrede den helt, så jeg aldrig ville kunne spille igen. Har været rigtig hårdt bare at side på bænken, mens mit hold har spillet slutspil, og ikke kunne træde til hvis noget skulle gå galt eller hvis vi skulle have lavet nogle ændringer”.

Hvad er dine planer for resten af sæsonen og mål for fremtiden?

“Resten af sæsonen indtil august, skal bruges på genoptræning for at kunne få min skulder 100% klar til næste sæson. Skal prøve den lidt af her over sommeren ved bl.a. senior dm kval osv for at se hvor meget den kan holde til. Mit eneste mål lige nu er at komme over skaden hurtigst muligt. Når dette sker er mit mål hel klart at kunne komme på senior landsholdet, spille i udlandet og så er U21 EM det næste som jeg går efter 🙂”.

Andet du tænker er relevant at vide?

“Eftersom jeg ikke selv har kunnet spillet så meget jeg ville til bla UDM, top 12/Youth masters osv, har jeg taget med som coach for klubben, hvilket også har givet en del læring ift det at sidde uden for banen istedet for at stå på banen, så det har jeg også lært meget af”.

Stor tak til Sally for interviewet. Vi håber snart at du bliver helt skadesfri, så du atter kan forfølge dine drømme og mål 🏓🙌🏆



Kilde

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her