I et lille års tid har Henrik Vendelbo bestredet 2 formandshverv i den danske bordtennisverden: Formand i Virum/Sorgenfri Bordtennisklub og formand for Bordtennis Danmark.

Tirsdag var der Generalforsamling hos Virum/Sorgenfri Bordtennisklub, og her valgte Henrik Vendelbo som planlagt at gå af som formand efter 5 år. Henrik fortæller på sin egen facebookprofil:

Efter 5 år som formand for Virum/Sorgenfri Bordtennisklub gav jeg i dag stafetten videre.

Tak for tilliden, tak for samarbejdet i bestyrelsen.

Jeg er stolt over at klubben er en af Danmarks største klubber. At klubben har økonomien i orden. Favner både bredden og eliten. Og at vores ungdomstræning er topklasse.

Nu er der rene linjer i forhold til min rolle som formand for Bordtennis Danmark. En opgave der er større og vigtigere end klubformandsskabet, men det er alligevel lidt vemodigt at stoppe som formand i VSBTK.

Så vidt vides fortsætter Henrik som spiller på Virumklubbens 1.hold.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her