🏓🏓

Her tæt på sommerferien kan vi løfte sløret for en fantastisk nyhed! Rising Stars og Havemøbelhuset har indgået en, i første omgang, toårig samarbejdsaftale.
Udover et økonomisk beløb som giver os endnu bedre muligheder i forhold til at give børn med fysiske handicap optimale træningsforhold så byder samarbejdet også på en årlig pris, konkurrencer og meget meget mere.

Direktør for Havemøbelhuset, Jesper Møller, siger følgende om samarbejdet:

“Vi har fulgt Rising Stars igennem længere tid og udover at det er et fantastisk idrætstilbud så er det også et sted hvor børn og unge med fysiske handicap får mulighed for at finde glæden og fællesskabet via sporten og det er vi utrolig stolte over at kunne bakke op omkring. Vi forventer et godt og tæt samarbejde mange år ud i fremtiden”

Samarbejdsaftalen vækker selvfølgelig også utroligt stor glæde hos cheftræner og projektleder Christoffer Petersen:

“Samarbejdet vidner om at vi er lykkedes med at skabe noget unikt og vi er både enormt stolte og glade for at Havemøbelhuset kan se den værdi i projektet som vi hver dag oplever i hallen. Konkret betyder samarbejdet at vi får mulighed for at skabe et endnu bedre tilbud og løbende opmærksomhed omkring projektet og det kommer rigtig mange børn og unge til at nyde godt af den kommende tid”

Giv Havemøbelhuset et kæmpe like!!!! 👍👍👍



Kilde

2 KOMMENTARER

  1. Det er så sejt! Tillykke til både Rising Stars og HaveMøbelHuset med et fantastisk samarbejde og match

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her