Dobbelt op på medaljer til senior-DM 🥈🥉
Herlev var repræsenteret på podiet ved senior-DM to gange, da der i weekenden blev holdt danske mesterskaber i Gladsaxe Idrætshaller. Thor Christensen vandt sammen med Peter Svenningsen fra Hillerød sølv i herredouble, og i damedouble vandt Sabine Borre Larsen bronze sammen med Susanne Pedersen fra Ballerup BTK. Kæmpe tillykke med medaljerne! I herresingle havde Herlev hele tre spillere med i hovedturneringen. Thor Christensen og Emil Friis Hansen havde kvalificeret sig direkte, mens Dennis Dyhr Rasmussen med flot spil gik videre fra kvalifikationsturneringen. Både Dennis og Thor røg ud mod det internationale topnavn, Jonathan Groth. Thor snuppede dog to sæt i kvartfinalen mod landsholdskollegaen og holdt sin seedning. Det gjorde Emil også, da han røg ud i 1/8-finalen til den senere bronzevinder, Tobias Rasmussen. I mixeddouble nåede Sabine Borre Larsen og Frank Gyldskov-Redke til kvartfinalen. Herligt med så mange Herlev-navne i spil 🙌