🇩🇰🇩🇰
🏓 Bordtennis Varde er for nylig blevet bevilget en sum penge til udvikling af klubben frem mod flere aktiviteter og medlemmer. Puljen har som mål at støtte hverdagens fællesskaber i idrætsforeningerne og skabe rum til udvikling. Puljen har været åben for ansøgninger siden 01. feb. 2022. Så en omtale af puljen tåler sikkert gentagelse.

👉 Et formål pr. ansøgning
Alle idrætsforeninger kan søge puljen, og der kan søges til et enkelt overordnet for-mål per ansøgning. Hver forening kan ikke få godkendt mere end en ansøgning i et kalenderår.

👉Midlerne skal bruges lokalt
Formålet med DIF og DGI’s foreningspulje er at støtte hverdagens fællesskaber i idrætsforeningerne, hvor helt almindelige danskere i hele landet mødes året rundt, får demokrati og deltagelse ind under huden, oplever glæden ved idræt, lærer hverdagens sociale normer og knytter bånd til andre på kryds og tværs af alle øvrige skel.

Midlerne fra puljen skal desuden hjælpe foreningerne i hverdagen og skabe rum til udvikling. Det kan eksempelvis være til initiativer, som støtter op om DIF og DGI’s fælles vision, Bevæg dig for livet, der går ud på at få flere idrætsaktive danskere og få flere til at dyrke idræt i en forening.

👉 Læs mere her: https://www.dgi.dk/foreningsledelse/medlem-af-dgi/medlemsfordele/soeg-dif-og-dgi-s-foreningspulje

Foto: Rasmus Bendix, Varde Bordtennis







Kilde

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her