Det er få træningslejre som også tilbyder sig til 60+ segmentet. Men årets bordtennissommerlejr den 11. til 29. juli i Aabybro i Nordjylland er undtagelsen som bekræfter reglen. I lejren inddeles spillerne i homogene træningsgrupper på otte spillere, og i hver gruppe er der fire trænere, så der er ingen grund til at tvivle på, at træningen bliver effektiv. Arrangørerne har allieret sig med Internationale topspillere der kan sparre med den bedste gruppe for at sikre, at selv de bedste deltagere får noget ud af træningslejren.

Én af de fire trænere i gruppen vil være ens personlige træner under hele forløbet og vil dagligt optager dig på video og fører dialoger med dig løbende. Dialoger der i samarbejde med alle fire trænere skaber din helt egen online udviklingsplan.

Udviklingsplan
Arrangørerne lover at deltagerne får en proaktiv udviklingsplan, som man kan tage med hjem. og hvis man ønsker det, kan man holde kontakten til sine personlige træner.

Der er to træningspas hver dag á 2 ½ times varighed. I det ene pas er der individuel træning med kinatræning. I det andet pas træner du med andre spillere på dit eget niveau.

Der er hele tiden tilgang til fysioterapeut på lejren, hvor der er plads til 128 spillere hver uge fra mere end 40 lande. Spillerne er på alle niveauer. Alt fra begyndere til landsholdsspillere. Spillerne er i alle aldre. På sidste lejr var den yngste 10 år og den ældste deltager 85. Normalt deltager ligeså mange voksne som børn på lejren.

4-dages uge
Man kan registrere sig for en, to, tre eller fire “uger”. Hver uge er fire dage. En fridag mellem hver træningsuge. På disse fridage tilbydes man at deltage i et gratis stævne, en tur til stranden eller et besøg i Aalborg.

Læs Per Frederiksens artikel: https://bat60.dk/bordtennislejr-ogsaa-for-60/



Kilde

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her