I lokal presse og i lokale medier er der i øjeblikket en debat om direktørfratrædelsen i BTDK tilbage i slutningen af 2022. Debatten vil ikke blive viderebragt på voresbordtennis.dk

Det danske bordtenniscommunity er forholdsvis lille, og derfor skrøbeligt i forhold til personsager. Dette, sammenholdt med at Vores Bordtennis mission blandt andet er at bidrage til en positiv udvikling i bordtennismiljøet, betyder, at indlæg der omhandler den aktuelle debat, vil blive frasorteret på voresbordtennis.dk.

For at forstå baggrunden for denne udmelding, skal nye læsere på voresbordtennis.dk vide, at mange af nyhederne på sitet er autogenereret fra forbund og klubbers sociale medier. Som redaktør på sitet, har jeg dog mulighed for at frasortere indhold, og denne mulighed vil blive taget i brug i denne situation.

Respekt for de involverede parter

Ovennævnte skal ikke læses som en kritik af at debatten eksisterer. Debat er vigtigt for en fair sagsfremstilling og for en udvikling af vores elskede bordtennissport.
Da voresbordtennis.dk er et åbent website, som i høj grad indekseres af søgemaskinerne, vil omtaler af personsager på voresbordtennis.dk kunne fremsøges via google – både på kort og på længere sigt, og det er ikke gavnligt – hverken for bordtennismiljøet eller for den enkelte person.
Til sammenligning foregår der i mindre grad søgemaskineindeksering af debatterne på sociale medier.

Mange venlige hilsner – og med ønsket om en god og fair debat
Torsten Olav Sejr Hansen
Ejer og Chefredaktør på voresbordtennis.dk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her