BTDK’ damejuniorer er i denne uge samlet i Virums kælder til træning, fordybelse og udvikling af bordtennis kompetencer.

Campen i Virum er under kompetent ledelse af Arnsbæk og Valeria Hachard, der guider spillerne igennem taktiske og tekniske overvejelser i spillet. I denne uge er der fokus på knopper, hvor pigerne selv prøver at spille med og imod knopper, både de korte og lange af slagsen og med og uden svamp. Ja det skal man nok være nørd for at forstå, men det har været en fornøjelse at følge pigernes ildhu for at blive klogere på materialer og deres nysgerrighed for at eksperimentere.

Jeg har fået lov til at være med et par pas i denne uge, så pigerne får spillet mod def., hvilket er godt, da der er en del deffere ude i Europa, som man kan møde til EM og lignende turneringer. Det blev desuden til en rigtig god snak med pigerne om taktik mod def. og hvilke våben såsom placering af serven, der er godt at træne på.

Den røde tråd i BTDK’ talentarbejde

Arbejdet med damejuniorerne i Virum markerer, hvad det er, vi arbejder henimod som en milepæl inden pigerne skal træffe beslutninger om, hvor meget de vil satse på bordtennis som senior. BTDK’ mål er at skabe vilkår, som gør det muligt at satse på en bordtenniskarriere samtidig med, at man læser eller har fx et halvtids job. Dette er et område, som vi vil gøre mere ud af de kommende år.

Fødekæde og den røde tråd
I denne uge fra fredag til søndag er der pigecamp for en anden del af pigeindsats, nemlig der hvor læringen om bordtennis starter. Ca. 20 piger, 6 trænere og tre sparringsspillere indlogerer sig i Esbjerg BTK’ lokaler for at få sved på panden.
Det er helt bevidst, at der er mange piger med på campen, og vi ville faktisk gerne have haft endnu flere med.

BTDK’ camps har fokus på læring, fordybelse og udvikling. Det står ikke i modsætning til at have det sjovt og skabe et fedt miljø, hvor det at træne målrettet giver energi til spillerne.

Et par trænere har konfronteret mig med, om ikke der er tale om en bredde lejr, hvor seriøsiteten ikke er så høj, når der er så mange piger med og det spillemæssige niveau ikke er tårnhøjt på alle spillere. Dette synspunkt kan også være årsagen til, at flere spillere har meldt fra til deltagelse i campen.

Men sagen er, at vi i mange år har afprøvet en praksis, hvor vi udtog nogle få spillere og satsede hele butikken på dem. Den praksis har kun haft begrænset succes, og en klar svaghed har været, at der har været alt for få piger med et godt grund niveau. Derfor vil vi fremadrettet arbejde med en stærk rød tråd i pigearbejdet og at skabe en kultur, som mange piger har lyst til at blive en del af, og hvor de mest målrettede piger får en chance for at spille om medaljer for Danmark i fremtiden.

Den samledes pigeindsats, herunder talent og trænerudvikling er et arbejde, som BTDK tager meget seriøst i de kommende år.

Martin Lundkvist, BTDK








Kilde

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her