0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

Gratis fragt på ordrer over 599 kr.

0,00 kr.

Ingen varer i kurven.

HomeLigaNytBordtenisLiga HerrerBTDK: Herrernes Bordtennisliga har lagt fra land

BTDK: Herrernes Bordtennisliga har lagt fra land

??

Der er i den forgangne weekend taget hul på denne sæsons ligaspil for herrer, der gav et praj om, hvordan klubberne positionerer sig overfor hinanden.

Forudsigelsen om, at det bliver de seneste års finalister fra Næstved og Roskilde samt den nordjyske repræsentant B75, der lægger sig i front kom til at holde stik. Det kom også til at holde stik, at KBH/BB får en svær sæson med et hold, der kan få noget at se til, når ligaen deler sig efter første halvdel og kampen står mod de bedste fra 1. division.

Således fik Københavnerne en snitter på 5-0 og 15-0 i sæt mod naboerne fra Herlev, der netop har tiltrukket Kim Nylander og Emil Friis fra KBH/BB. Kampens overraskelse var dog, at KBH/BB stillede op med Allan Nøddebo Nielsen, tidligere blot Allan Nielsen, som var en af landets bedste drengespillere for ca. 26 år siden. I 1996 udgjorde han drengelandsholdet med klubkammeraten Michael Maze og vandt bronze efter en pivtæt semifinale mod favoritterne fra Frankrig. Den afgørende double blev tabt 21-19 i 3 sæt efter føring 19-16, så det blev ikke til en finale for 2. år i træk. Fedt at se Allan har fundet battet frem igen.

Det var en første runde hvor de potentielle tophold i stort omfang mødte de potentielle bundhold, derfor var der i denne runde blot en holdkamp, der ikke endte med 5-0 eller 5-1, så i de opgør var det blot individuelle opgør, som gav lidt spænding til publikum, som fx da Patrick Skarsholm mødte Daniel Simonsen. Begge spillere har masser af bold i sig, og man må forvente, at det er en individuel match i holdkampen, som begge gerne ville vinde. Daniel Simonsen vandt 3-2 med mindst mulig marginal og en netruller, mens Næstved vandt holdkampen med 5-1.

Den ene tætte kamp var mellem Herlev og Hillerød i en kamp hvor de unge stjerner Thor B. Christensen førte an med to sejre til hver. Lidt overraskende at Simonsen slår Nylander selvom de på ratinglisten ligger tæt, men den unge killer fra Hillerød må være i god form. Simonsen tilspillede sig i øvrigt også en plads til senior DM i Roskilde til december i DM-kvalen før sommerferien.
Svenningsen taber begge singler for Hillerød til Nylander 3-0 og tæt 3-2 til Emil Friis, mens Hedlund gjorde det samme for Herlev, og Hedlund taber ligeledes Golden set til Charlie Widing. Det gav sæsonen første sejr til Hillerød med 5-4 mens Herlev dog også kunne tage point med hjem, point der kan blive vigtige senere på sæsonen.

I de næste runde der bydes der til gengæld på en række spændende opgør, når Roskilde tørner sammen med B75, og vi skal se, om der bliver rykket med magtbalancen i toppen af ligaen. Virum møder Hørning i Virumhallen i et opgør, som holdene sikker ser frem til efter, at de spillede flere tætte opgør i oprykningsspillet i sidste sæson. Næstved møder ligeledes Roskilde og Herlev, og ikke mindst opgøret mod Herlev kan blive interessant, hvor vi skal se, om de unge løver Thor B. Christensen og Emil Friis vinde kampe mod et stærkt Næstved hold, hvilket vil give et forfriskende pust til sæsonens kampe.

BTDK: Herrernes Bordtennisliga har lagt fra land





Kilde

Seneste nyt

Sjørring: Den 24.4 er sidste normale træningsdag. Herefter går vi til sommertræn

Den 24.4 er sidste normale træningsdag. Herefter går vi til sommertræning. Nærmer om dette, når vi kommer dertil Source

Brøndby: Aftensmad indtaget i Linz – eftersigende kål med en slags eddikesovs

Aftensmad indtaget i Linz - eftersigende kål med en slags eddikesovs - nogle mere begejstret end andre😉 Status på holdkampe kl 18: Simon og Jonathan...

Brøndby: Tilfreds træner efter 1. runde i Linz

Status fra Linz efter 1. Runde i holdturneringen - tilfreds træner og god frokost😊 U 15 drenge hold: Vestegnen 1 (Nikolaj og villads) vinder 3 -...

MANGLER DU BORDTENNISUDSTYR?