SÆT ❌ I KALENDEREN

Sæt allerede nu ❌ i kalenderen lørdag d. 11. december eller søndag d. 12. december 2021, hvor Bordtennis Danmark i samarbejde med lokale klubber og vækstteam afholder Bordtennis Danmarks Juleevent! 🎅

Juleeventet bliver noget i stil med klubfestivalen, hvor 98,61% af de deltagende børn synes, at klubfestivalen var sjov eller super sjov 😁 Med denne positive tilbagemelding fra børnene, står Bordtennis Danmark i samarbejde med klubber og vækstteam klar til at afholde et juleevent, som børnene synes er sjovt! Dog vil juleeventet, i forhold til klubfestivalen, blot forløbe over én dag med en masse julehygge og en masse sjove alternative bordtennisaktiviteter på flere forskellige lokationer rundt i Danmark, enten lørdag den 11. december 2021 eller søndag den 12. december 2021 🎄

Indtil videre er Bordtennis Danmark i kontakt med to klubber og et vækstteam på Sjælland om at afholde juleevents lørdag d. 11. december 2021, og en klub på Fyn om at afholde juleevent søndag d. 11. december 2021 🥳

Bordtennis Danmark leder stadig efter klubber eller vækstteam i Midt- og Nordjylland til at afholde juleevents. Hermed håber vi, at der er nogle jyske klubber eller vækstteams, som er klar på at afholde et juleevent i samarbejde med Bordtennis Danmark til glæde for børnene 🙏

Indbydelse, plakat og yderligere informationer omkring Juleeventet kommer snart 😁

👀 Læs mere her: https://bordtennisdanmark.dk/nyheder/75011/

Bordtennis Danmarks Juleevent – Søger arrangører i Jylland – BTDK

Kilde

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her