På torsdag går vi i gang med at forskønne klublokalet. Første fase er udsmidning og nedrivning. Der vil torsdag og fredag være håndværkere i klublokalet og derfor er dette lukket for medlemmer.

Det betyder også at køleskabene ikke er tilgængelige, så husk drikkedunken!
Så snart der er nye køleskabe, skal vi nok sige til, så I igen kan få iskolde drikke til træningen 🙂
Planen er, at vi løbende hen over december måned, får klublokalet gjort lækkert, så vi kan byde velkommen i nye lokaler fra januar.

Vi vil ind i mellem bede om hjælp til projekter i forbindelse hermed.
Særligt planlæger vi at anvende dagene mellem jul og nytår.
Hvis du har lyst til og mulighed for at hjælpe, så tag fat i enten Janni Berthelsen, Karsten Lund, Jakob Riber eller Pernille Rathmann Hvass. Vi kan helt sikkert bruge din hjælp.
Skulle du have ejendele i klubben, foreslår vi at du fjerner dem, så de ikke bliver væk i ombygningsrodet.


Kilde

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her